Foredrag om frivillighed
Frivilligt arbejde
Vi havde en mand ved navn Ole ude på Efterskolen Sports Academy Denmark for at fortælle om frivilligt arbejde. Han fortalte, at han selv går meget op i det, da han selv har haft brug for hjælp. Han havde været en politimand, men har nu fået PTSD. Han har i lang tid arbejdet på diagnosen, og var klar til at begynde at hjælpe andre, han har derfor været med til at opstarte "LIGHT4BLUE", en non profit organisation, der er afhængig af økonomisk støtte og donationer, for at kunne hjælpe politifolk der har brug for hjælp og støtte.
LIGHT4BLUE's mission er at forbedre livet for tilskadekomne politifolk.
Frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde er et begreb der bliver brugt om personer der selv vælger at arbejde uden løn, dette kan både være i forhold til sport, organisationer og/eller andre foreninger.
Frivillighed kan beskrives som at gøre noget for andre, uden at (forvente) at få noget tilbage. Frivillighed er vigtigt, da det ikke er alle der har ressourcer til at give noget tilbage.
Frivilligt arbejde hjælper og gavner andre mennesker, frivilligt arbejde bidrager til livskvalitet og velfærd, både for modtagerne og de frivillige. Frivillighed bidrager til et bedre fysisk og psykisk helbred.
Frivilligt arbejde er vigtigt, da man igennem det, kan skabe et bredt netværk, samt blive del af et godt fællesskab.
Der er mange motivationsfaktorer der driver folk til at blive frivillige, et eksempel er, for at sprede god karma, fordi man har et ønske om at hjælpe andre, eller fordi man gerne vil udvikle sig selv og få nye færdigheder.
Når man er frivillig, kan der være mange forskellige roller og ansvarspunkter, man kan blandt andet være træner, indsamle penge for cancer eller stå i en bod for at indsamle penge den vej igennem.
Der kan være mange udfordringer ved frivilligt arbejde, et eksempel kan være at finde tid til det, hvis man har en travl hverdag, så kan det være svært at få det til at hænge sammen.
Lige sådan kan det være svært at bruge ens egen ”personlige” tid på frivilligt arbejde, uden løn, hvis man ved, at man ville kunne have et arbejde med løn i stedet for. Hvis man får en ”dårlig” opgave, kan det være svært at tage sig sammen og komme afsted, ”når man alligevel ikke får noget for det”.
Fordele ved frivilligt arbejde er, at man får en masse erfaringer, blandt andet hvis man laver rengøring eller andre handymann-opgaver. En anden fordel er, at man spreder god karma, hjælper andre og gør en god gerning.
Vi kender alle nogen der har lavet frivilligt arbejde, dette kan du læse mere om i næste afsnit.
Vores personlige oplevelser med frivillighed
Sofie Wulff:
Jeg har været hjælpetræner til en pige ishockey camp hvor vi var på is to gange om dagen for at hjælpe med at sætte øvelser op, forklare hvordan de skulle lave øvelserne, hjælpe dem med deres teknik, svare på deres spørgsmål osv. Min motivation til at være frivillig til campen var engenligt bare at jeg syntes det var hyggeligt at være sammen med de små piger som vi trænede og så er altid bare sjovt at være på is. Og så var det midt i skoletiden så vi fik fri for at vi kunne tage derned og hjælpe til.
Maise Jensen:
Jeg har flere personlige oplevelser med frivillighed.
Jeg har undervist børn i karate. Det gjorde jeg blandt andet fordi, hvis nogen synes jeg har noget jeg kan tilbyde til andre, der kan gøre dem bedre, enten sportsligt eller menneskeligt, vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe.
Da jeg var spejder, var jeg også frivillig, ved at jeg til jul hjalp med at sælge juletræer. Dette gjorde jeg for, at vi tjente penge til en ny spejderhytte, og for at de spejdere der ikke selv havde penge til spejderturene, kunne komme med uden at betale.
Mads Pulawski:
Jeg har ikke så mange oplevelser med frivilligt arbejde. Et par gange da jeg var mindre har jeg solgt julekalendere for min badmintonklub som indsamling og jeg har også en gang skulle reklamere for en loppemarkedssalg for at tiltrække flere kunder. ud over det har jeg ikke prøvet så meget andet.
Projektet her har helt klart åbnet mine øjne for hvor stor en hjælp man kan være for nogle der helt klart har brug for det. Det gør også at jeg helt klart vil overveje og tænke mere over det fremad.
Karla Tondryk:
Da jeg var yngre, gik min mor og jeg rundt i opgave og ringede på dørene for at samle ind til kræftens bekæmpelse. Vi havde sådan nogle plastik dunke hvor man kunne smide mønter og sædler ind, og også en mobilepay kode, hvis man hellere ville hjælpe på den måde. Da min lillebror blev gammel nok, gik han også rund med os.
Hjalte Jensen:
Jeg har lavet meget frivillig arbejde som julehjælp, sidde i boks til fodboldkampe og meget mere. En af de personer der var med til at hjælpe mig var min styrke træner Chris.
Chris var tilknyttede i min gamle karate klub han var frivillig træner der hjalp folk hver mandag. Han lavede en meget velstrukturet træningsprogram til mig dengang. Jeg spurgte flere gange om jeg skulle betale for noget, hvor han bare sagde ”jeg har modtaget så meget frivilligt arbejde i mit liv nu er det min tur til at give igen” og det blev at ved med at sige i hver periode skift. Men nu når jeg skiftede sport til MMA valgte jeg ham, som træner igen. Jeg sagde at denne gang vil jeg betale for han lavede programmet til MMA, og han satte selv prisen meget lav i forhold til den information han bringer som viser meget hvad for en person han er.
Det samt hvad min Far har gjort, at jeg generelt har deltaget i meget frivillig arbejde.
Emma Jørgensen:
Hvert år har jeg været ude og sælge julekalendere for mit fodboldhold, så vi kunne samle penge ind. Det foregik på en måde, så vi alle fik tildelt 25 julekalendere, hvor vi så ellers bare skulle ud og sælge dem til folk. Hvis man fik solgt alle fik man bare flere ind til alle var solgt.