Efter mit efterskoleophold forestiller jeg mig, at jeg går på STX i Farum på Marie Kruse. Jeg forestiller mig, at jeg stadig dyrker karate, og får en masse gode oplevelser igennem det. Jeg forestiller mig, at jeg får nye venner, men stadig holder fast i de gamle, både fra ESAD og fra SØP (0.-9. klasse skole).

Jeg håber, at jeg holder fast i de ting ESAD har lært mig, blandt andet, at fremmede mennesker er fremmede venner, at man altid finder en plads i et fælleskab, uanset om det er som sportsidioten, den smarte, den mærkelig eller hvad end det kunne være.  At man skal huske at hjælpe andre mennesker, hvis man også gerne selv vil hjælpes, at man skal huske sine egne fejl, inden man kritiserer andre og at man kommer længst med at være sig selv.

 Da vi startede på efterskolen, skulle vi på et papir skrive, hvad vi gerne ville blive bedre til på dette år. Jeg skrev blandt andet, at jeg håbede, at jeg ville lære, at når jeg kiggede på et matematisk spørgsmål, ville jeg ikke bare tænke, det ved jeg simpelthen ikke, men faktisk give det et forsøg. Dette synes jeg helt klart jeg er blevet bedre til, og især når jeg får en opgave i matematik, er jeg begyndt at tage det en skridt af gangen.

Året har både været virkelig fedt og virkelig hårdt.

Jeg tror ikke rigtig, at jeg kan sige om jeg har haft det år jeg forventede og håbede, da nogle ting har været meget bedre mens andre har været "meget" værre.

Der er mange ting jeg endnu ikke føler, at jeg har nået, som jeg føler er noget man bør have gjort på efterskole, men det vil jeg mene er fordi, at der er andre ting jeg har prioriteret, og derved er der andre spændende ting jeg har prøvet.

Jeg er virkelig glad for alt jeg har opnået både socialt, sportsligt og fagligt og jeg vil ikke bytte det for noget, men jeg føler stadig, at man kan være nysgerrig på, hvad der kunne være sket, hvis jeg havde valgt en anden vej.

Jeg vil mene, at jeg er lige så meget i tvivl eller nærmere ikke i tvivl, som jeg var inden efterskole. 

Inden jeg startede på ESAD havde jeg besøgt Marie Kruse Gymnasium i Farum, og jeg havde en rimelig klar ide om at søge ind der... Det eneste der er ændret der, er at jeg nu er kommet ind, og jeg starter derfor 13. august et nyt kapitel i Farum.

Jeg har altid elsket ord og det at skrive historier, og har derfor haft et ønske om at blive journalist, det er stadig min "drøm", jeg skrev om det i min OSO-opgave, og fik derfor mere viden om det. Men altså, alt kan ændre sig, så dette er bare et blindt skud ud i fremtiden.

Jeg har tænkt meget over dette spørgsmål og er stadig i tvivl om hvad det bedste svar er.

Jeg vil starte med at sige, at jeg virkelig håber, at venskaberne varer ved, for jeg ved med 100% sikkerhed, at den person jeg er lige nu, kommer jeg aldrig til at være igen.  Jeg er dog bange for, at det vil blive svært at få venskaberne til at blive ved med at gro, når vi pludselig ikke kun er to minutter og en værelsesgang fra hinanden, men pludselig tohundrede minutter og en region fra hinanden.

Venskaber er lidt ligesom planter, de har brug for regelmæssig næring for at kunne spire, hvis ikke, dør de.

Jeg har blandt andet talt med Cathrine om det, og vi tror desværre, at det for nogen (her i blandt Cathrine og mig) , vil bliver svært at finde tid til hinanden, imelllem lektier, sport og veninder hjemmefra. Cathrine bor i Aarhus, jeg bor i Hillerød, 189 kilometer fra hinanden, vi har begge sport i weekenden, og i hverdagen skole, i ferierne er jeg enten i Sverige, til stævner eller til træning, det samme gælder Cathrine.

Der er også en grund til, at det kaldes et efterskoleOPHOLD, det er kun en lille-bitte periode ud af et helt liv der bruges på efterskole.

Den tid og den person vi er på efterskolen, kommer vi aldrig til at være igen. Jeg er meget taknemlig for den udgave af mig selv jeg har fået lov til at være, men jeg kommer aldrig til at være den helt samme igen.

Den tid man lever på efterskolen er virkelig unik, og man kan kun beskrive det, hvis man selv har oplevet det.

Jeg ved ikke, om jeg kan sige, at jeg har været den bedste udgave af mig selv, da der altid vil være ukendte variabler der vil kunne påvirke en til ikke at være den bedste.

"It comes and goes in waves" - Dean Lewis

Nogle dage på efterskole er gode, andre mindre gode.

Den første weekend hjemme var meget mindeværdig.

Jeg var blevet på skolen den første weekend, og derfor havde jeg ikke set mine forældre i to uger! Alt på skolen var nyt, skiftet fra folkeskole til efterskole var meget anderledes, der var hele tiden nye mennesker og nye oplevelser. Derfor var den første weekend hjemme virkelig rar. 

Jeg blev fredag aften hentet af min mor, far og hund på Roskilde station, vi gik ned i byen og spiste noget asiatisk mad. Jeg blev ved med at tale, for der var hele tiden noget/nogen nyt at fortælle om. Det var sjovt at skulle forklare ens helt nye hverdag til nogle mennesker der altid har været en kæmpe del af hverdagen.

En ting ESAD har lært mig er, at matematik kan være fedt, hvis man har den rette lærer.

I folkeskolen havde jeg svært ved matematik og min hjerne "lukkede" ofte "ned" når jeg skulle løse en opgave, så i starten af efterskoleåret da vi skulle lave en "opgave" i kontaktgruppetid, hvor vi skulle skrive hvad vi ønskede at blive bedre til i løbet af året, så jeg det som en oplagt mulighed for at øve mig på at min hjerne ikke ville blive "blank" når jeg lavede matematik.

Jeg har derfor øvet mig på det, og jeg vil selv mene det går ganske udmærket, og matematik er faktisk kommet ind under huden på mig, jeg "nyder" at løse opgaver, og se en opgave man har kæmpet med, løse sig.

Det har matematiklærerne på ESAD især været med til at hjælpe med.

Jeg vil mene overskriften beskriver sig selv, men:

Jeg er helt klart blevet mere selvstændig af at starte på efterskole, nu hvor mor og far ikke liiiiige er der til at hjælpe. Jeg har altid været meget afhængig af mine forældre, og det er jeg stadig, dog ikke i lige så høj grad som førhen. Dette er helt klart en fordel når jeg snart skal starte i gymnasiet, og ikke altid har mine forældre til at træffe beslutninger for mig.

Det hænger også meget godt sammen med rengøring og tøjvask, jeg har lært at klare mig selv, og kan selv stå for disse basale ting.

På ESAD hedder et valgfag et hobbyfag, og det gør det af en god grund, for her er det ikke kun et valg du tager, det er en hobby du vælger. Vi kan selv komme med ideer, og herfra udbyder lærerne nogle af dem. Jeg har både haft "leg som da du var barn", crossfit, fitness, musik, padel og mere, de har alle været virkelig sjove.

Jeg har mange gode minder fra hvert af hobbyfagene og jeg nyder at der er et stort udvalg.

Jeg er enebarn, og jeg er derfor ikke vant til at indgå i store grupper og da slet ikke at bo i en stor gruppe. Derfor har det at have en kontaktgruppe været meget specielt for mig.

At man har en slags inderkreds i det store ESAD-hjem med andre der er i samme båd som en selv, hvor man i starten kunne dele nye oplevelser og lære hinanden at kende, til nu hvor man til måltiderne kan hyggesnakke.

Årets højdepunkter på ESAD er helt klart rejserne. Der er ikke nogle obligatoriske rejser, men op til tre udlandsrejser man kan komme med på. Der er en rejse med i prisen.

Vores første tur med ESAD gik til Playitas på Furteventura. Den foregik i november måned, der blev brugt utallige timer i og ved poolen. Vi var ude at vandre i bjerge, og var på mange holdaktiviteter. Solen og humøret var strålende og alle havde en helt igennem fantastisk uge.

Denne tur vil altid være et minde jeg aldrig vil glemme, jeg havde en fantastisk uge og en masse gode oplevelser.

Om onsdagen tager jeg til træning i Solrød, ud over at træningen er virkelig god, er hjemturen mindst lige så hyggelig.

Jeg sidder "alene" i toget efter en fed træning, med mad jeg har fået af min far, nogle gange sidder jeg med lektier, andre gange bare med film. Jeg er sent tilbage, det vil sige, at jeg sidder i toget sent (senere end sengetid på ESAD), og føler at hele verdenen er gået i seng, mens jeg er vågen.

Vi tog i skolen en test, der viste, at jeg er farven grøn altså, at jeg er den praktiske type. Jeg mener selv dette er korrekt, her er hvorfor:

Jeg bruger ofte fakta til at bygge koncepter,  jeg kan godt lide at kunne forklare hvorfor noget er på en bestemt måde, ud fra fakta. Jeg nyder at løse problemer og se noget man har kæmpet med i lang tid gå op i en højere enhed. Hvis jeg har en drøm, når jeg næsten altid i mål med den, dog har jeg også behov for at vide, hvordan det jeg laver, kan anvendes i dagligdagen, hvis jeg ikke ser en mening med det, kan det være svært for mig at forstå. Jeg elsker, at drage konklusioner baseret på erfaring, og at kunne få "ret", fordi jeg har sat mig ind i tingene.

Hvis jeg skal gætte på hvilken farve der ville være min sekundære, ville jeg skyde på blå. Jeg søger fakta, er meget grundig og flittig og nyder ofte traditionel klasse-undervisning.

Jeg har under "min sundhedsprofil" og "personlighedstyper" skrevet meget mere om dette, så hvis det virker interessant, vil jeg anbefale dig, at tjekke det ud ;-)

Jeg vil mene, at der både er mange fordele og ulemper ved min personlighedstype.

Nogle af de gode ting er, at hvis jeg får en ide, er jeg god til at få den ned til "jorden", og kunne praktisk andvende den, en anden god ting er, at jeg er god til at færdiggøre de ting jeg går igang med, og hvis jeg er startet på et "projekt" giver jeg ikke op, og vil helt klart altid gøre mit bedste, dette kan dog også være en ulempe, da jeg nogle gange går lidt for meget op i tingene, dette kan både gøre mig selv, men også andre omkring mig, meget trætte.

Jeg skal øve mig på at se "rejsen" i det jeg laver, som lige så stort et mål, som selve målet, for at øve sig på dette kan man bruge konceptet HIPE.

HIPE er vores puls, altså det der banker indeni os. Det der får os til at have energi i hverdagen.

HIPE kommer fra sportens verden, og det er et koncept som amerikanske coaches har fundet på. Hvert bogstav repræsentere et parameter der skal være til stede, for at vi kan top-præstere i hverdagen, om det så er i skolen, på arbejdet, eller til sport.

H står for happiness altså glæde, hvis man ikke er glad i skolen, eller på arbejdet, og har det godt med venner og kollegaer, så kan man ikke være topmotiveret. 

I står for inspiration, det kan man oversætte til nysgerrighed, vi skal lære, og vi skal turde fejle, man lære af sine fejl, man skal være inspireret til at gøre sit bedste. 

P står for præstation, hvad er det vi ønsker at gøre, ikke hvad vi ønsker at opnå, “man skal ikke være resultatorienteret, det er gammeldags”, man kan ikke selv styre resultatet, man kan kun styre sin egen indsats, og hvis man gør det godt nok, så er det også det resultatet vil vise. Man skal derfor sætte sig ind i hvad man bliver vurderet på. Med andre ord kan man sige, man skal nyde rejsen og ikke kun tænke på resultatet af rejsen.

E står for energi, og betyder at man skal have styr på sine basale ting der gør at man kan præstere, man skal sove 8 timer i døgnet, man skal spise og drikke rigtigt.

For at være helt ærlig, tror jeg det bedste gruppearbejde for mig, er ingen gruppearbejde. Jeg er ikke særlig god til gruppearbejde, da jeg ofte gerne vil have tingene på min egen måde, og har ikke behov for at andre skal blande sig. Når jeg skal lave opgaver i skolen går jeg meget op i det, uanset om det er en lille eller stor opgave, dette er endnu en grund til, at jeg ikke kan lide gruppearbejde, da jeg ofte gerne vil lave ekstra-arbejde, men det er svært når jeg skal have hele gruppen med.

Den grønne personlighedstype skal øve sig på at være social, 

Jeg har førhen været en meget stor modstander af gruppearbejde, og det er jeg stadig, men jeg er også begyndt at se det positive ved det i nogle situationer, blandt andet til mundtlige opgaver/eksaminer, da det i disse situationer er godt til blandt andet at kunne bakke hinanden op og når den ene ikke kan formulere hvad de mener, kan den anden hjælpe.

Men hvis jeg skal lave den perfekte gruppe, vil jeg mene blå og grønne slået sammen, da de begge er farver der går meget op i det de laver, de er grundige og flittige, og jeg tror derfor vi alle vil gå meget op i opgaverne. Her bliver problemet dog, at vi begge farver kan lide at bestemme, så dette ville muligvis være et problem. Derfor hvis jeg skal blande blå og grøn, skal det være nogen der kan gå på kompromis, nogen man kan tale med og sammen finde en løsning.

En anden muligvis god gruppe, ville være alle farverne slået sammen, da vi alle har forskellige synspunkter og måder at gøre ting på, gul er god til at finde nye ideer, blå og grøn er god til at få det udført, og rød er god til at få gruppen til at fungere socialt, derfor ville vi sammen kunne lave en unik opgave. Dette kræver dog både, at jeg skal blive bedre til at lytte og høre andres meninger, og at de andre i gruppen er gode til at få lavet noget, og at de går op i opgaven, at hvis vi uddeler opgaver, får de andre lavet deres til tiden.

Så:

Enten blå og grøn eller alle farverne blandet.