Om mig
Hvem er jeg?
Mit navn er Maise Brede Jensen, jeg er 16 år gammel, jeg har fødselsdag 24. november 2007. Jeg bor i Hillerød.
Jeg elsker remoulade, og kan spise det til alt. Jeg går til karate, og har gået til det siden 2014. Jeg har også gået til spejder og klatring. Jeg drømmer om at blive journalist når jeg bliver stor. Jeg elsker traditioner. Jeg har en note på min telefon der hedder "blondinenoten", som er en masse dumme ting jeg har undret mig over de sidste par år. Jeg har både et sommerhus i Sverige og i Lalandia. Jeg er IKKE kræsen. Jeg er virkelig dårlig til at beslutte mig. Jeg var skolepatrulje på min folkeskole. Jeg gik på privatskole. Jeg er altid sulten. Jeg ELSKER "Cool Mint" the. Jeg elsker julefilm. Jeg elsker minder, og samler på selv de mindste ting jeg føler har betydning.
Min familie har mange biler, langt de fleste er Land Rover.
I min blå bog i folkeskolen stod der, at jeg var pigen uden øjenbryn....
"The way I see it, if you want the rainbow, you gotta put up with the rain" - Dolly Parton
Min opvækst
Jeg er vokset op i en lille by, der hedder Strølille. Den ligger lidt uden for Skævinge, som hører under Hillerød kommune, der ligger i Nordsjælland.
Jeg er vokset op i en meget lille familie, hvor omdrejningspunktet for os, altid har været hinandens glæde.
Jeg er vokset op med min farmor boende i min baghave, bogstavelig talt, og hun var derfor en stor del af mit liv. Da jeg var yngre elskede jeg, at tage mine træsko på og liste over til farmor med mit UNO-spil under armen. Her kunne vi i flere timer sidde sammen og hygge. Hun lavede aftensmad til min mor, far og mig hver aften, og var altid sød til at passe vores hund, hvis vi skulle på tur.
I 2017 gik hun desværre bort, det var en meget svær tid for min familie, da hun var et meget vigtigt led i vores hverdag.
Min mormor og "Opa" har også altid boet få kilometer fra mig. Jeg elsker, at være hjemme hos dem, da vi er gode til at finde på nye ting at prøve. Jeg har flere gange både været i svømmehallen og i genbrugsbutikker med min mormor.
Jeg har ofte bagt kager med min mormor. Et af mine favorit barndomsminder fra at have været hjemme hos dem, var da min mormor og jeg skulle bage en chokoladekage, men da vi havde lavet dejen orkede vi ikke mere, og valgte derfor bare at spise ren dej. Det var meget lækkert.
Jeg har altid elsket at spille spil med dem, om det er UNO eller Sequence.
Min bedstemor har desværre i de første år af mit liv boet i Vejle med min morfar, og jeg har derfor ikke fået set hende lige så meget som jeg har set både min mormor og farmor. I 2014 sov min morfar desværre ind, og min bedstemor flyttede i 2016 derfor til København, så hun ikke skulle bo så langt væk alene. Jeg har fået set meget mere til hende de sidste par år, end jeg gjorde førhen, og det er jeg meget glad for. Jeg husker ikke min bedstefar særlig godt, men jeg ved at jeg har haft en masse gode minder med ham.
Jeg elsker at være sammen med min bedstemor, og jeg er meget fascineret af hendes måde at håndtere livet på. Jeg ser hende som en meget stærk kvinde.
I sommerferien tog jeg for første gang alene ind til hende, hvor vi brugte en dag sammen i København. Vi tog på shopping rundt i lokalområdet, og spiste på en meget lækker restaurant. Vi tog derefter hjem til hende igen, hvor vi spiste noget frugt vi havde købt. Hun fulgte mig tilbage til hovedbanegården, efter en virkelig hyggelig dag.
I mange år har jeg haft en tradition med min mormor om, at vi tager til Hundested med tog, i sommerferien. I lang tid var min farmor med, derefter var min mor med, og nu er min bedstemor med.
Vi går igennem gågaden, og selvom den igennem årene kun er blevet mere og mere kedelig, og flere og flere af butikkerne er lukkede, går vi altid ned af den. Det er som om den er blevet et tegn på at vi holder fast i alle vores minder.
Vi spiser på en hyggelig restaurant på "molen", og derefter tager vi i Aldi og køber en is. Vi tager toget hjem til min mormor igen, spiller et spil, og gør klar til aftensmad, hvor vi inviterer min mor og far på besøg.
Jeg er vokset op som det eneste barn i hele min familie, og der har derfor altid været meget kærlighed rundt om mig. Jeg har ingen kusiner eller fætre.
Min mor
Min mor hedder Carina.
Min mor har altid været der for mig i både medgang og modgang.
Min mor har vist mig, at hvor der er vilje, er der vej, dog ved jeg, at hvis jeg ikke havde haft min mor, havde jeg aldrig haft en vej.
Min mor (og min far) er grunden til at jeg er kommet så langt, både sportsligt, men ikke mindst også personligt.
Min mor har lært mig at være respektfuld, målrettet og disciplineret. Hun har også lært mig, at man lærer af sine fejl.
Min far
Min far hedder Paw.
Min far er som min bedste ven.
Min far og jeg har ofte mange lange kørerture til træning, dette nyder jeg hver gang. Vi kan lave alt sammen, nogle gange hører vi musik, andre gange hører han om mine frustrationer og nogle gange sidder vi bare i stilhed og nyder hinanden selskab (dette er dog sjældent, da jeg nyder at synge med på musikken😂).
Min far har vist mig, at man aldrig skal give op, heller ikke selvom hele verdenen er imod en. Jeg ved, at så længe jeg har min far i nærheden, skal alt nok gå.
Min hund
Min hund hedder San, han er syv år gammel, og hans race er Vizsla.
San er min bedste ven.
Jeg ved, at jeg altid kan fortælle ham alt, og at han aldrig fortæller det videre😂
Hvis jeg har haft en dårlig dag, elsker jeg, at få et kram af San.
Jeg elsker, at løbe ture med ham rundt om en sø ved siden af mit hus.
Jeg husker tydligt den dag vi fik ham.
Jeg havde været ude og hente morgenmad med min far, og da vi kommer hjem, er hele min familie på besøg. Min mormor spørger: "skal vi tage til Hundested?", og jeg forstod ikke rigtig hvorfor vi skulle det.
Jeg finder derefter ud af, at det er fordi vi skal hente San, og derfor brugte hun udrykket "Hunde-sted".
Karate
Karate har altid været et stort omdrejningspunkt i mit liv. Jeg startede til karate i 2014, fordi min far havde gået til karate da han var yngre, han havde fået fat i nogle kontakter, som spurgte om jeg/vi ville starte. Hele min familie startede, både mor, far og jeg.
I 2019 skulle Danmark holde EM, og jeg blev derfor inviteret med landsholdet til Odense, hvor det blev holdt.
Landsholdet så potentiale i mig, og jeg blev inviteret til at starte på landsholdet. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og har været på det siden da.
Noget af det største jeg har opnået, var da vi i 2022 tog til VM i USA. Det var en kæmpe oplevelse og en virkelig hyggelig tur. Jeg vandt tre bronzemedaljer.
Desuden er jeg meget taknemlig for de venner jeg har fået med på min vej.
Musik
Jeg er en musik fanatiker. Jeg elsker at lytte til musik uanset hvad jeg laver, om det er når jeg laver lektier, på en køretur, som afslapning eller muligvis karaoke med vennerne.
Jeg kan lytte til musik uanset hvilket humør jeg er i, hvis det har været en dårlig dag kan musikken løfte mig op, ligesom hvis det har været en god dag, og jeg gerne vil have glæden til at vare ved.
Jeg mener selv, jeg har en bred musiksmag. Jeg lytter til alt mellem 80'er hits til det nyeste fra 2023, dog er min all-time favoritkunstner Harry Styles.
Jeg elsker at være til koncerter, og mærke stemningen der opstår når et fællesskab opbygget om musikken slår sig fri.
Jeg forbinder musik med minder og elsker at finde musikhits fra min barndom, som jeg har glemt, men nu kan vække til live.
Hvis man spørger min omgangskreds, er jeg sikker på størstedelen vil mene der sjældent er stille når jeg er omkring, for hvis radioen ikke er tændt, kan jeg sagtens holde min helt egen mini-koncert.
Hvorfor går jeg på ESAD?
Jeg valgte at gå på ESAD, fordi jeg synes skolen passede godt til mine principper. Da jeg var til rundvisning på skolen, fortalte de om "frihed under eget ansvar", og jeg kan huske det gav god mening for mig. Jeg kan godt lide, at det er en ny skole, så jeg kan være med til at "bygge" den op, og starte nye traditioner.
Jeg kunne blive ved med at dyrke min sport, karate.
Rikke sagde til den rundvisning jeg var på, at der ikke var noget der hed "stræber", men at alle altid gjorde sit bedste. Jeg elskede Rikkes udstråling.
Efterskolen virkede som det perfekte match for mig, da jeg kunne mærke det både var et sted jeg kunne udvikle mig sportsligt OG personligt.