Vores første brainstorm stod rimelig stille, men efter noget tid kom vi frem til at lege der omhandlede motorik og bevægelse nok ville være bedst. Vi tænkte danse som "Hoved, Skulder, Knæ Og Tå" og "Se Det Lille Tog". Vi havde også tænkt, at vi kunne lave en slags forhindringsbane de skulle gå igennem og til sidst nogle forskellige boldlege.

Efter første møde med børnene fandt vi meget hurtigt ud af, at vi skulle simplificere vores aktiviteter... meget. Deres koncentration rækkede ikke længere end til to danse, og da valgte vi i stedet, at lave fri leg rundt på det grønne område, hvilket viste sig at være et stort hit.

Ved andet møde med børnene valgte vi igen at prøve at lave de to danse, som en slags repetition, så de måske ville kunne genkende hvad vi skulle lave, men det hjalp ikke rigtig så meget. "Se Det Lille Tog" var dog et større hit end "Hoved, Skulder, Knæ Og Tå" da det var nemmere for dem bare at følge med rundt i en cirkel.

Tredje møde valgte vi kun at danse "Se Det Lille Tog", da vi de to første gange havde fornemmelse af, at børnene ikke helt forstod meget andet, men denne gang valgte vi også at tage et par bolde med, da det ikke var alle børnene der havde haft lige nemt ved hele fri leg konceptet. Det virkede super godt, og var meget populært blandt alle, og især dem som ikke havde det sjovt de to første gange, havde det virkelig fedt denne gang. 

Fjerde og sidste møde valgte vi at gøre præcis det samme som tredje møde på baggrund af vores oplevelser, og vi mente, at det var det der ville give børnene den bedste oplevelse, og igen holde den "trykke ramme" ved at repetere de aktiviteter vi allerede havde lavet med dem på de forrige besøg. 

Fordi det var sidste gang vi skulle ud i vuggestuen, valgte vi dagen før, at lave et diplom formet som en stjerne, da vi tænkte at det var en form børnene ville kunne genkende, og for at gøre det lidt sjovere, end at få et kedeligt hvidt stykke papir med tekst, som de alligevel ikke ville kunne læse. Det virkede til at være en god ide, da en del af børnene reagerede på, at det lignede en stjerne og blev meget glade. Vi tror ikke børnene forstod hvad det betød, men det vækkede glæde hos dem, som smittede af på os.

Vi har siden da fået at vide, at vuggestuen har haft kontakt til vores vejleder, Karen, og rost os. Det virker derfor til, at børnene har hygget sig lige så meget som vi har håbet på, og som vi har.

Efter vi har været ude i vuggestuen hele fire gange har vi lært en helt masse;

1. det er ikke altid nemt at være sammen med børn på to år, 

2. de gør hvad der passer dem,

3. men når man går ind med en indstilling på, at vi giver det et godt forsøg, kan det sagtens lade sig gøre

4. det er nemt at skabe glæde hos små børn, og der er ingen tvivl om, at vi fik skabt en masse god karma.

Det giver uden tvivl et smil på læben når børnene opdager at de skal hen til det grønne område med os, når musikken med dårlige børnesange starter eller når børnene bliver glade, fordi de får lov til at rende rundt som de har lyst til, og når et par unge friske mennesker vil lege med dem.

Vi er virkelig taknemmelige for denne oplevelse og erfaring, og jeg ved flere af os, fik en del respekt for pædagogerne, for hold da helt op, de må tit gå hjem med ondt i hovedet - ja, to-årige kan skrige og græde temmelig højt. 

Desuden fik vi en masse respekt for andre frivillige, vi har virkelig haft drøn på de sidste tre uger, og det har uden tvivl været fedt, men vi er ikke sikre på, at vi ville kunne holde til det hver eneste uge. Det kræver virkelig hårdt arbejde, så husk at klappe din frivillige ven/veninde på skulderen næste gang i mødes😉